IN LOVE

JA i kender det vel alle sammen på et eller andet punkt :-)

jeg har haft det sådan her alt alt alt for længe, men alligevel er det den bedste følelse, men ja efter det jeg har været igennem, må jeg nok sige at det er også er den værste følelse :S

grunden til at forelskelse er det værste er helt klart, fordi man ved ikke helt præcist hvad man lige har at gøre godt med? hvad skal man stille op, og ja til sidste ender det med at man bare gør noget ja bare for at gøre det.

men ja jeg er jo skudt i den her knægt og det er bare som om at vi har prøvet så mange gange før, men det er gået i vasken hver gang, vi bliver uvenner og lige gyldige ting, men jeg er stadig skudt i ham, og jeg fatter det virkelig ikke, alle folk snakker lort om ham, men jeg er ligeglad, han er den person jeg kan lide, så folk kan snakke alt det lort det vil om ham, hvis alt det folk går og siger passer, ja så skal jeg nok lærer/ finde ud af det.
men nej nu skal det ikke lyde sådan at jeg overhoved ikke lytter til hvad folk siger til mig, fordi det gør jeg, dog ikke lige så meget som jeg måske burde :$

Men ja nu må tiden jo vise, jeg tror at jeg er blevet enig med mig selv om at dette her bliver sidste gang jeg prøver fordi jeg kan ikke holde til det, i hvert fald ikke psykisk. ikke fordi han kører en psykisk ned, men i må da kende til at det gør en konstant bekymret hvis han ikke svarer, og så begynder tankerne at løbe igennem
- er han kommet galt af sted
- SER HAN EN ANDEN?
- eller sover han bare?
- er han på arbejde

osv. alle disse tanker er sådan noget der løber igennem ens hoved.

BUT WHAT TO DO, WHAT TO DO?

- skal jeg give det sidste chance, eller skal jeg bare prøve at være venner med ham ?<3